LDN er en forkortelse for Low Dose Naltrexone.
Naltrexon har den kemiske formel C20 H24 CINO4, og er dermed ikke et naturpræparat, som mange tror.
Naltrexon er et stof, der blev opfundet i 1960’erne og godkendt af FDA (Food and Drug Administration) i 1985 til behandling af opiat afhængighed, hvor der oftest bruges en dosis på 50 mg – 300 mg dagligt.
Udtrykket “LDN” henviser til brugen af Naltrexon ved lave doser under 25 mg pr. dag. Kilde: www.ldnresearchtrust.org
Dr. Ian S. Zagon og hans team på Hershey Medical Center, Penn State University opdagede i 1980 Naltrexons hidtil ukendte og paradoksale virkninger, når det indtages i disse lave doser. Siden denne opdagelse er talrige laboratorie- og dyreforsøg blevet udført for at undersøge de hidtil ukendte virkninger af LDN ved cancer, autoimmune sygdomme samt smerter.
I 2007 blev resultaterne af den første kliniske undersøgelse med LDN for Crohns sygdom offentliggjort: Se link her
I 2008 fulgte offentliggørelsen af en undersøgelse om Multipel Sklerose: Se link her
I 2009 blev der offentliggjort en undersøgelse om fibromyalgi: Se link her
LDN er siden opdagelsen blevet brugt mod bl.a. autoimmune sygdomme herunder sclerose og stofskifte sygdomme, HIV, cancer, kronisk træthed, myalgisk encephalomyelitis, kroniske smerter samt psykiske problematikker som bl.a. PTSD, angst, depression og bipolare lidelser.
Dette er en bred vifte af sygdomme, og mange klinikere vil have svært ved at forstå, hvordan et lægemiddel kan have en positiv effekt på alle disse sygdomme.