Opløsning af LDN eller naltrexon 50 mg piller diskuteres ofte blandt både læger og brugere af Facebookgruppen LDN DK.
Ingen af pillerne er fremstillet med det formål, at de skal opløses, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan opløses. Det er heller ikke ensbetydende med, at det kan være nødvendigt at opløse for at få den rette dosis.
Naltrexon 50 mg pillerne kan ikke deles, så det bliver til Low-Dose, så er det dem man har fået udskrevet, er det nødvendigt at lave en opløsning.
LDN-pillerne fås i flere styrker 0,75 mg, 1 mg, 1,5 mg, 2 mg, 3 mg og 4,5 mg. Selvom de findes i så mange styrker, kan det være nødvendigt at dele dem. Det er ifølge de producerende apoteker helt fint, også selvom de ikke altid har delekærv – det virksomme stof naltrexon er ligeligt fordelt i pillerne. Pillerne er meget små og til tider porøse, så det kan være svært at dele dem lige. Derudover er der flere læger og smerteklinikker, som kun vil udskrive 4,5 mg piller, hvilket betyder, at det kan være nødvendigt at opløse, hvis ¼ altså 1,125 mg er for meget.
Men er det hygiejnisk, præcist og sikkert nok at opløse og indtage? Det er jo helt op til den enkelte, men hvis man følger nedenstående manual giver det ingen problemer.
Hygiejne: Selvfølgelig er du hygiejnisk – ingen ønsker jo at gøre sig selv syg!
Skold glas og låg til opbevaring af opløsningen og brug kogt afkølet vand.
Præcist: Selvfølgelig er du omhyggelig med at måle af – ingen ønsker at tage for meget LDN, da virkningen så udebliver!
Brug sprøjter der passer til dine piller og dosis, så det er så let som muligt at dosere.
Sikkert: Selvfølgelig er det sikkert – det fastslog forskere tilbage i 1997 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9391680
Derudover har LDN Foreningen fået en opløsning analyseret. Opløsningen blev lavet efter nedenstående manual, opbevaret i et almindeligt køleskab og hver dag blev der udtaget en dosis til analyse. Der blev anvendt den samme sprøjte hver dag, og sprøjten blev opbevaret i køleskabet uden at blive skyllet fra dag til dag. Efter 63 dage var opløsningen opbrugt. Der var på dette tidspunkt ingen bakterietilvækst og styrken var efter kun aftaget med 0,12%.