Forleden var jeg hos lægen. En moden og meget flink mand, men ny læge for mig. Jeg spurgte ham, om han kendt til LDN. Jo, det gjorde han og så i min journal, at jeg får det. Der var heller ikke nogen problemer, men han sagde: ”Jeg ved ikke, om det hjælper noget”, og han spurgte ikke mig om min oplevelse.

Det var ærgerligt, for jeg kunne have fortalt ham, at det fuldstændigt har ændret mit liv. Hvis jeg skal sætte tal på det, plejer jeg at sige, at før LDN havde jeg et funktionsniveau på 20%, og nu er det på mindst 90%.

Jeg blev diagnosticeret med Fibromyalgi for ca. 15 år siden, og jeg har også haft en meget svær Borreliainfektion med lammelse af den ene arm og modic i ryggen, som jeg er også er blevet behandlet for.

Inden jeg startede på LDN var jeg meget dårlig. Jeg blev udtrættet og kunne ikke holde ud at gå ret langt og skulle hele tiden sidde ned og hvile mig. Hvis jeg f.eks. var på et museum, fik jeg ikke set noget videre, for det eneste jeg kiggede efter var et sted at sidde ned. Vi havde derfor anskaffet en kørestol, så jeg kunne ”følge med”, når familien var ude at opleve. Jeg behøvede ikke at sidde i stolen konstant, men så havde jeg hele tiden et sted, jeg kunne sætte mig. Min livskvalitet var meget lav. Heldigvis havde jeg ikke smerter, når jeg lå ned, så det gjorde jeg en del.

Jeg gik hos en privat læge på grund af mine infektioner, og han prøvede alt for at hjælpe mig. En dag sagde han til mig, at nu vidste han faktisk ikke, hvad han skulle foreslå mig, men jeg havde læst om LDN på Facebook, og jeg foreslog, om jeg ikke skulle prøve det. Jo, sagde han, det skulle jeg lige til at foreslå. Han er privatpraktiserende.

Jeg startede på 0,75 mg, og jeg styrede selv min optrapning ved at læse om det på LDN foreningens hjemmeside og Facebook. Jeg meldte mig også ind i foreningen, hvor man kan skrive og ringe og få hjælp. Jeg skrev dagbog og virkningen indtraf hurtigt.  Jeg tror, jeg mærkede forbedring inden for få dage og meget få bivirkninger. Smerterne lettede, jeg blev ikke udtrættet så hurtigt og rigtigt godt for mig, så blev mine tankerækker kortere. Forstået på den måde, at jeg havde mange katastrofetanker. Om natten, når jeg ikke kunne sove, kunne mine bekymringer løbe langt ud. Nu er der ligesom sat et hegn op: ”Her til og ikke længere kan jeg bekymre mig”. Virkeligheden er den samme, men mine tanker løber ikke af med mig som før.

Jeg var ca. et halvt år om at trappe op til 4,5 mg, som jeg er på i dag. Privat læge koster mange penge, så jeg ville gerne have min almenlæge til at udskrive recept. Det ville min daværende læge ikke, men hun ville henvise mig til smerteklinik. Her mødte jeg op med min dagbog for et halvt år under armen. Jeg fortalte, at jeg var startet på LDN, og at jeg selv kunne administrere det. Så kiggede lægen på og sagde: ”Du kommer for at få LDN. Du vil ikke prøve noget andet”. Hertil kunne jeg svare: ”Ja”, og hun ville slet ikke høre noget fra min dagbog. Jeg fik recept, så jeg kunne klare en periode, og så ville hun skrive til min læge. Det var også fint, for nu havde lægen sin ryg fri. I starten skulle jeg møde ind til konsultation for at få en recept. Jeg tror lægen forvekslede LDN med ”farlig medicin”, men nu er det lavet, så jeg blot rekvirer en recept hos sekretæren.

I starten af min sygdom, Fibromyalgi, begyndte jeg til varmvandsgymnastik. Det er godt for kroppen. Nogle gange måtte jeg opgive, fordi jeg simpelthen ikke magtede at skifte tøj og komme i vandet. I dag går jeg stadig til varmvandsgymnastik og har ingen problemer, og nu har jeg de sidste par år også spillet badminton. Jeg er ikke dårlige end andre. Kørestolen er sat langt væk og har mest været lånt ud de sidste par år.

Er min Fibromyalgi så forsvundet? Nej, det er den ikke. Her for nylig kom jeg til at overanstrenge mig. Det kan jo godt ske, når man ikke mærker sine begrænsninger. Jeg arbejdede en hel dag og løb op og ned af trapper hele dagen, og så kom regningen. Jeg har ikke haft det så dårligt de sidste 3-4 år, altså siden jeg startede på LDN. Så nu har jeg lært, at LDN fjerner ikke sygdommen, kun symptomerne. Men det har også stor betydning, at jeg ikke længere har nævneværdige symptomer.

Jeg ved godt, at LDN ikke har samme mirakuløse virkning for alle, men når jeg læser om mennesker (især med Fibromyalgi, som jeg har forstand på), så ønsker jeg, at alle kunne få muligheden for at prøve, om de kunne få hjælp af LDN, og ikke skulle kæmpe med sygdommen og ofte meget giftig og farlig medicin, som der ikke er problemer med at få fra lægen.

Mange hilsner

Melani Fro Rasmussen