diskusprolaps

Diskusprolaps

For ca. 2 år siden fik jeg 2 diskusprolaps i nakken, der blev til nervesmerter i venstre skulder, som gik videre ned i armen. Jeg prøvede flere forskellige morfinpræparater – uden held, og startede så på Gabapentin 4 stk 300 mg morgen, middag og aften. Derudover fik jeg 3-4 stk. Ibumetin og 6-8 stk. Panodil om dagen. Jeg blev sendt til Grindsted Smerteklinik, hvor jeg startede op på LDN med stor succes. Jeg fik udleveret LDN, og startede op med at opløse nogle piller i afkølet kogt vand. Jeg startede på 1 mg., og efter 1 uge øgede jeg til 1,5 mg, og ugen efter var jeg oppe på 2 mg. Jeg ventede herefter 3 uger inden jeg øgede dosis til 2,5 mg, og yderligere 3 uger inden øgning til 3 mg. Nu var jeg stortset uden smerter. I løbet af min optrapning af LDN trappede jeg samtidigt ud af Gabapentin, Ibumetin og Panodil.

Jørgen, 52 år