Dosering af LDN ikke medlemmer

Dosering af LDN

Dosis, dosisøgning og bivirkninger ved LDN

(Gælder dog ikke cancerpatienter)

Husk alle ændringer i dosis, sker i samarbejde med lægen.

Som ved al anden medicin er det forskelligt, hvor meget vi hver især tåler for ikke at få bivirkninger, og det er også forskelligt, hvor meget vi hver især skal have for at få optimal effekt. Nøjagtig det samme gælder for LDN.

Ved LDN findes der ingen præcis dosis, som er den rette at starte på, men da ens idealdosis er individuel og typisk ligger et sted fra 0,5 mg og opefter er der ingen grund til at starte for højt, hvorved man kan man misse sin dosis og dermed virkningen af LDN samt evt. få bivirkninger.

Startdosis afhænger af, hvad du fejler.

Ved autoimmune sygdomme – dog ikke Hashimotos – anbefaler LDN Research Trust 1 mg som startdosis. I LDN DK har vi erfaret, at personer med artrose eller nervesmerter også kan starte på 1 mg.

Ved Hashimotos, ME/CFS og fibromyalgi anbefaler LDN Research Trust 0,5 mg som startdosis. Dog er erfaringen fra facebookgruppen LDN DK med ca. 9400 medlemmer, at personer med ME/CFS ofte ikke kan tåle 0,5 mg som startdosis, men at 0,1-0,2 mg går bedre.

Kilde: https://www.ldnresearchtrust.org/what-is-low-dose-naltrexone-ldn

Kilde: https://www.ldnresearchtrust.org/content/low-dose-naltrexone-and-chronic-pain-pradeep-chopra-md

Hvis du oplever bivirkninger, så er det kun i opstarten samt ved dosisøgning. Dvs. de er alle forbigående. Alle bivirkninger er harmløse, og der til d.d. ikke rapporteret om alvorlige bivirkninger ved LDN.

Hvis du oplever bivirkninger som influenzalignende symptomer (hovedpine, svimmelhed, mavekneb, løs afføring mm.) så drik ekstra vand. Kroppen er, vha. LDN, begyndt at rense ud, og der skal vand til i rå mængder. Varer bivirkningerne mere end 2 døgn, så er startdosis for høj, og du må justere dosis ned.

Login som medlem for at se en tabel over dosisstart og dosisøgninger/-justeringer. Læs om bivirkninger samt hvad du gør, hvis effekten aftager.

Nysgerrig så opret dig som medlem for 200.- kr. om året her