Succeshistorier fra LDN-brugere

Succeshistorier fra LDN-brugere

Her kan du læse nogle af de mange succeshistorier, som vi får ind her i foreningen. Succeshistorierne kommer fra helt almindelig mennesker, som på den ene eller anden måde har fået hjælp af LDN
Jeg startede på LDN i januar 2018, da jeg har slidgigt i begge fødder. Den ene fod har været åbnet 5 gange heraf 2 stivgørende operationer. Blodtilførslen var forringet, og jeg havde problemer med nervesmerter. Den anden fod valgte at få slidgigt for godt 3 år siden, og her har jeg valgt operation fra. Gigtmedicin kan jeg ikke tåle, så det eneste smertestillende var Panodil 665 mg., hvilket jeg har taget i flere år. Derfor LDN. Jeg startede lavt og har kæmpet mig frem til nu 4,7 mg om dagen. I sommeren 2018 var jeg smertestillet på 4 mg, og jeg har været på Alternativ Regime 4 gange i min tid på LDN. Jeg har nu smertelindring og tager stadig ikke andre piller. LDN har øget min energi, givet mig overskud og for det meste gode dage. Jeg har ikke mærket andre sidegevinster, men har egentlig heller ikke andre udfordringer.
Susan Larson, slidgigt
65 år
Jeg fik konstateret seropositiv leddegigt i marts 2017, og blev straks sat i behandling med Methotrexat, som gav mange bivirkninger. Derefter fik jeg Sulfasalazin, som gav universelt udslæt. I maj 2018 startede jeg med LDN med 0,75 mg om dagen, og er siden steget ganske langsomt udfra øgningsskemaet, og er nu (feb. 2019) på 4,5 mg. Jeg er 85% smertedækket, næsten ingen hævelser eller stivhed, og det bedste er, at jeg ingen bivirkninger har. Det eneste, jeg oplevede ved opstarten, var et par nætter med fantasifulde drømme. Jeg tror, jeg har ramt min dosis. Jeg har nemlig prøvet at øge dosis, men så fik jeg smerter igen. Jeg genstarter (en dag uden LDN), hvis jeg mærker behovet.
Kate, leddegigt
64 år
Startede på LDN først i januar på 0,75 mg. Efter 1 uge trappet op osv. Status i dag er at jeg er på 2,25 mg. Efter 2 rygoperationer har jeg fået kroniske smerter i hele venstre ben og balle. Fået meget forskelligt medicin med effekt på kort tid, men er nu trappet ud af næsten alle. Ved start af LDN fik jeg fra første nat 5-6 timers søvn og begyndende lindring. Jeg håber, at jeg med tiden får endnu større effekt, når jeg kommer længere op i dosis. Er super glad for at jeg er startet på LDN. Tusind tak for jeres store arbejde.
Elinor, nervesmerter
71 år
For ca. 2 år siden fik jeg 2 diskusprolaps i nakken, der blev til nervesmerter i venstre skulder, som gik videre ned i armen. Jeg prøvede flere forskellige morfinpræparater - uden held, og startede så på Gabapentin 4 stk 300 mg morgen, middag og aften. Derudover fik jeg 3-4 stk. Ibumetin og 6-8 stk. Panodil om dagen. Jeg blev sendt til Grindsted Smerteklinik, hvor jeg startede op på LDN med stor succes. Jeg fik udleveret LDN, og startede op med at opløse nogle piller i afkølet kogt vand. Jeg startede på 1 mg., og efter 1 uge øgede jeg til 1,5 mg, og ugen efter var jeg oppe på 2 mg. Jeg ventede herefter 3 uger inden jeg øgede dosis til 2,5 mg, og yderligere 3 uger inden øgning til 3 mg. Nu var jeg stortset uden smerter. I løbet af min optrapning af LDN trappede jeg samtidigt ud af Gabapentin, Ibumetin og Panodil.
Jørgen, diskusprolaps
52 år
Jeg var udsat for en trafikulykke i 2007, hvor jeg pådrog mig et piskesmæld og deraf fik kroniske smerter i form af hovedpine, nakkespændinger, nervesmerter og migræne. Jeg fik før LDN Bonyl og Sumatriptan, men har prøvet ualmindeligt meget forskelligt før – uden god effekt og med mange bivirkninger. Jeg kunne med nød og næppe passe mit fleksjob på 12 t/uge, men der var ikke mulighed for at gå ned i tid på den arbejdsplads. Min fritid gik med at hvile. Jeg havde vænnet mig til et liv med smerter og begrænsninger men følte ofte, at jeg gik glip af meget med min kæreste og vores 4 børn. Jeg havde svært ved at sige fra og blev derfor henvist til en smerteklinik, som præsenterede mig for LDN. Der blev jeg alligevel nysgerrig. Og hold da op….! Jeg startede efter smerteklinikkens anvisning på 2,25 mg og øgede til 4,5 mg hvor jeg også er nu her 2-3 mdr. efter start. Mine daglige smerter/hovedpine er mere end halveret, og nervesmerterne, som jeg før havde næsten konstant eller ved den mindste fysiske og/eller psykiske belastning, er næsten umulig at fremprovokere. Jeg sover bedre og har mere energi. For første gang i flere år kan jeg igen løbe og gør det 2 gange om ugen. Nu kan jeg meget nemmere klare mit job og endda handle på hjemvejen, hvor jeg før følte at det faktisk var uforsvarligt at køre bilen. Min hukommelse og koncentrationsevne er blevet bedre og jeg kan ”have flere bolde i luften” nu. Min bevægelighed i arme/skuldre/nakke er øget fra 30-40% til næsten fuld bevægelighed. Jeg har haft 3-4 migræneanfald siden start, men slet ikke i samme grad som tidligere. Jeg håber disse også forsvinder med tiden, men ellers nupper jeg glædeligt en lille omgang migræne for at det gode LDN har medført. Sammen med LDN hviler jeg de anbefalede 3-5 gange om dagen samt tager en enkelt Tizanidin ved behov.
Jeanette, piskesmæld
36 år
Jeg vil her skrive lidt om, hvordan LDN har hjulpet på min kroniske stress og angst. Jeg begyndte på LDN for godt et år siden pga. rygsøjlegigt og psoriasisgigt. Jeg begyndte på LDN pga. smerter, og fordi jeg håbede på, at det kunne bremse mine autoimmune sygdomme samtidig. Derudover havde jeg hørt, at LDN også kunne være godt for psyken, og derfor vovede jeg at prøve det. For nogle år tilbage fik jeg medicin mod min angst, men det blev jeg meget mere syg af, og derfor var jeg meget bange for at begynde på noget nyt medicin. Selvom alle sagde, at LDN var harmløs, så var jeg virkelig bange, men med hjælp fra en admin i fb gruppen LDN DK kom jeg alligevel i gang. Hun var der hele tiden til at svare på spørgsmål, og det var guld værd. Jeg fandt hurtigt ud af, at det virkelig ikke var farligt, og jeg fik hurtigt meget mere ro på, - også fordi jeg begyndte at sove om natten og fik det bedre på alle punkter. Jeg var ikke på forhånd klar over, hvor effektivt LDN er. Stress og angst var det første, som det hjalp på hos mig. Jeg har haft angst i mange år, og jeg troede, at jeg skulle have det hver eneste dag resten af mit liv, så det var en vældig behagelig ”bivirkning”, at LDN kunne hjælpe mig næsten helt af med det. Jeg har stadig angst, men der er længe imellem, at jeg mærker det, det er ikke nær så slemt, og det går meget hurtigere over igen. Jeg har rigtig mange gode ”bivirkninger” ved LDN, men det her er absolut den bedste. Jeg har fået mit liv igen, og hele min familie siger samstemmende, at de har fået den gamle Louise tilbage. Jeg er stadig førtidspensionist pga. stress, og jeg er ikke rask, men jeg kan klare meget mere, end jeg kunne før LDN, og jeg har fået en meget bedre livskvalitet, hvor jeg faktisk kan nyde livet igen og ikke kæmpe en kamp hver dag. Jeg vil klart anbefale LDN, hvis man har det svært psykisk. Det er det eneste, der har kunnet hjælpe mig, og så endda helt uden dumme bivirkninger. Det er intet mindre end fantastisk.
Louise
Stress & angst